Sæt brugeren i centrum

Godt webdesign er langt fra en smagssag. Det handler om brugerens oplevelse. Om brugeradfærd. Om tilvalg og fravalg på websitet. Om logisk struktur, klare invitationer og forståelse for aktuelle behov. Og så handler det selvfølgelig om din strategi og de rammer, du har skabt omkring websitet.

Sagt på en anden måde: Stærkt webdesign er dybest set et synligt udtryk for din forretningsstrategi.

Hos Ørskov web tager vi først fat i strategien. Vi spørger ind til dine overvejelser, målsætninger og ønsker til et effektivt webdesign. Det sætter scenen for det, der skal visualiseres. Herefter kommer vi med et skarpt grafisk oplæg, der lever op til kriterierne. Måske er det et helt nyt website. Måske er det modificeringer eller revitalisering af dit eksisterende website. Vi håndterer det hele.

Du får alt, hvad din virksomhed har brug for til jeres hjemmeside: hosting, domæne, support og selvfølgelig et lækkert cms baseret design med mange features.