Forstå dine brugere med Hotjar

Forstå dine brugere med Hotjar

Cecilie Espensen
Cecilie Espensen

Usability

Et nyere aspekt af webdesign, som der de seneste år er kommet mere fokus på, er usability. Det vi på godt jysk kalder for brugervenlighed. Her ser vi på den enkelte bruger, og hvordan vedkommende interagerer med hjemmesiden. Det er blevet en stor trend indenfor webdesign, og det er kommet for at blive.

Et nyere aspekt af webdesign, som der de seneste år er kommet mere fokus på, er usability. Det vi på godt jysk kalder for brugervenlighed. Her ser vi på den enkelte bruger, og hvordan vedkommende interagerer med hjemmesiden. Det er blevet en stor trend indenfor webdesign, og det er kommet for at blive.

Når vi snakker usability er der selvfølgelig noget grundlæggende best practice i forhold til design. Disse guidelines er altid gode at følge, men hvis du vil gå den ekstra mil, og virkelig forstå hvad dine brugere har brug for, skal du have fat i noget konkret data. Til dette findes der heldigvis flere metoder og værktøjer. Eksempelvis kan du bruge Google Analytics til at se hvilke sider er mest besøgte og hvornår dine brugere besøger siden.

Google Analytics
Brug Google Analytics til at se hvilke af dine sider er mest besøgte

Hotjar

Et andet godt værktøj til at forstå brugernes adfærd er Hotjar. Hotjar har mange visuelle og brugervenlige funktioner såsom optagelser af hele brugersessioner eller analyser af frafald på formularer. Den funktion vi oftest benytter, og som også giver vores kunder et godt overblik, er heatmaps. Med heatmaps kan du se, hvor på en given side dine brugere klikker, og hvor langt de scroller ned på siden.

Hotjar
Du kan med Hotjar oprette heatmaps til flere sider

Et kundeeksempel

Vi har over en periode haft Hotjar kørende på sagro.dk med henblik på få indsigt i brugernes adfærd og derudfra lave nogle optimeringer til sitet. Ved at kigge på det heatmap, der var implementeret på forsiden af sagro.dk, blev det meget tydeligt, at en rigtig stor procentdel af brugerne styrede direkte ind på medarbejdersiden.

Heatmap SAGRO
Med et heatmap kan du se hvor på siden dine brugere klikker

En af de større optimeringer vi lavede på sitet, havde derfor fokus på at udnytte trafikken på medarbejdersiden. Vi tilføjede en kolonne med de seneste nyheder og førstkommende arrangementer, for at brugeren ikke skulle forlade sitet, efter de havde fundet den medarbejder, de skulle bruge. Vi ville i stedet sende dem videre på sitet.  

Medarbejdersiden på SAGRO
Medarbejdersiden på SAGRO

Lad os se på tal

Vi har i tiden efter den gennemførte optimering holdt øje med frafaldsprocenten på medarbejdersiden. Og tallene taler sit klare sprog; det nye tiltag beholder brugeren på sitet, som vi ønskede.

Frafaldprocenten viser nemlig hvor stor en procentdel af brugerne forlader sitet, efter at have besøgt medarbejdersiden. I marts måned lå frafaldsprocenten på 66,66%, og i juni var den faldet til 38,12% hvilket betyder, at vi får langt flere til at blive på sagro.dk.

Google Analytics
I Google Analytics ses dykket i frafaldsprocenten tydeligt

Klik

I tilfældet med sagro.dk var det tydeligt at størstedelen klikkede direkte ind på medarbejdersiden. Men det, vi ofte opfanger på et heatmap, er de områder brugerne mod forventning klikker på. Det kan være at en bruger forsøger at klikke på et telefonnummer, som ikke er klikbart. Eller at brugeren forsøger at følge linket fra et banner, men ikke fanger, at de skal klikke på læs mere og ikke bare overskriften. Ved at benytte heatmaps ser man hurtigt, hvor kunden forventer at kunne klikke, og man kan dermed optimere siden, så den matcher kundens forventninger.

Vil du forstå dine kunder?

Er du interesseret i at finde ud af hvordan dine kunder interagerer med din hjemmeside? Så kontakt os på support@oerskov.dk eller ring +45 97 35 33 55 og få en god snak om hvordan vi kan hjælpe dig med at analysere og optimere.  

Ørskov Gruppen

Hvad kan vi hjælpe med?


Skriv til os, og vi vender tilbage hurtigst muligt

Ørskov Web
Østergade 38 - 6900 Skjern
+45 97 35 33 55 - mail@oerskov.dk