Nye features i Umbraco 7.7

Nye features i Umbraco 7.7

Bjarne Fyrstenborg

Opret indhold hurtigere

I den nye version af Umbraco er det nu muligt at oprette indholds skabeloner, Det fungerer således at man kan oprette en skabelon ud fra eksisterende side, ved oprettelse af en ny side, kan man vælge imellem de indholds skabeloner man har oprettet, og den nye side vil så blive oprettet med det indhold, og man kan herefter redigere siden som normalt.

Det er nyttigt hvis indholds redaktører opretter sider med samme opbygning af indhold eller med få variationer af indholdet. Det er især anvendeligt på sider med grid-indhold, hvor man ønsker den samme type indhold og opbygning, og vil dermed være tidsbesparende, specielt ved lidt mere komplicerede sider eller landingssider.

 

Mulighed for at definere standard indholdsskabeloner for sidetyper.

Nye funktioner i administrationen af brugere

I Umbraco 7.7 er hele brugersektionen blevet re-designet. Brugerfladen er blevet strømlinet med resten af Umbraco. 

Overskuelig oversigt over brugere med filtrering og bulk-actions.

En ny og længe ventet funktionalitet er at man nu kan opsætte brugergrupper eller ændre status for flere brugere på én gang. Det er også muligt at filtrere brugere efter brugergruppe og status, samt vælge hvordan de skal sorteres. Det er især nyttigt på løsninger med mange indholds redaktører.

På den enkelte bruger er der også at par nye ting. Hvor man tidligere kun kunne begrænse en brugers adgang til én side og alle underliggende sider, så kan man nu frit vælge flere sider man vil begrænse brugeren til. 

Som standard bliver brugerens billede hentet fra Gravatar tjenesten, det er dog også muligt nu at at uploade et billede på brugeren. 

Visning af bruger med tilladelser samt tilpasset billede.

Man kan nu invitere brugere

En ny funktion gør det let at oprette nye brugere, blot ved at oprette dem med navn, e-mail og tilladelser, og herefter sendes der er en email til brugeren, de skal så selv oprette et password og kan herefter logge ind.

Inviter nye brugere - der vil blive oprettet en bruger samt udsendt en notifikation pr. mail.

Mere fleksible brugerrettigheder

Det er nu muligt at sætte rettigheder på brugergruppe niveau, som omfatter valg af sektioner, startnoder samt hvilke standard rettigheder brugergrupperne skal have. Hver bruger kan desuden tilhøre så mange brugergrupper man ønsker, som standard inkluderer Umbraco brugergrupperne: Administrator, Redaktør, Forfatter og Oversætter. 

Tilpas standard rettigheder pr. brugergruppe.

Ligeledes er det nu også muligt at administrere rettigheder på indholdsnoder på brugergruppe niveau, således at man let kan redigere hvilke rettigheder medlemmerne af en brugergruppe skal have til enkelte sider. 

Tilpas rettigheder for noder pr. brugergruppe

Forbedret hastighed, sikkerhed og fejlrettelser

Udover de visuelle ændringer i brugersektionen er der samtidig foretaget yderligere optimeringer af hastighed, sikkerhed, samt  en række af fejlrettelserne udbedret.

Skal din Umbraco løsning opgraderes til version 7.7?

Ønsker du ikke at anvende de nye funktioner, er en opgradering ikke direkte kritisk. Dog løser hver ny Umbraco version alle kendte bugs, fejl og sikkerheds problemer, samt løsningen vil blive endnu hurtigere og køre endnu mere stabilt.

Herudover er det nemmere, hurtigere og derved billigere kontinuerligt at opgradere. Derfor anbefaler vi altid at opgradere.

En opgradering vil altså:

  • Løse bugs og rette fejl
  • Øge hastighed og performance på løsningen
  • Minimere risiko for sikkerhedsproblemer
  • Forbedre brugeroplevelsen
  • Give adgang til både nye og forbedrede funktioner

Kontakt os på support@oerskov.dk ring +45 97 35 33 55 hvis du ønsker at få din løsning opgraderet.

 

Hvad kan vi hjælpe med?


Skriv til os, og vi vender tilbage hurtigst muligt

Ørskov Web
Petersmindevej 10 - 6900 Skjern
+45 97 35 33 55 - mail@oerskov.dk